Hos STRESS NED NU bruger vi den seneste og mest effektive forskning. Med udgangspunkt i Adrian Wells’ studier gør vi op med teorien om, at stress er farligt.
Stress er ikke farligt i sig selv. Det er derimod alt det, vi tænker om stress. Nyere forskning har fundet, at stress først slider på kroppen, når vi samtidig har omfattende såkaldte meta-bekymringer.
Behandlingen bygger på over tyve års grundforskning i den menneskelige psyke, mens selve behandlingsmanualerne først blev udgivet i 2009.
Den metakognitive metode handler ikke om indholdet af dine tanker. I stedet er fokus på, hvor meget tid og opmærksomhed, du bruger på disse tanker, og hvilke begrundelser du har for at behandle dine tanker, som du gør.
Hvad er meta-bekymringer?
Meta-bekymringer er de ’bekymringer, vi gør os om stress’: ”Åh nej, mit hjerte hamrer derudad, jeg er stresset, det her kan ikke være sundt!’. Eller: ”Jeg kan ikke tåle det her, jeg bliver alt for stresset”. Eller: ”Jeg må gøre noget – sige op – alt det stress på job gør mig syg”.
Disse meta-bekymringer er med til at fastholde os i en langvarig stress-reaktion og forhindrer kroppens egne regulatoriske mekanismer i at virke efter hensigten. Når vi vedvarende mærker efter, registrerer og vurderer vores krops signaler, forstærker vi bekymringerne.
Når vi føler, at hjertet banker hurtigt om morgenen, og vi dagen igennem nøje følger hjertets gang, forbliver vores fokus på os selv.
Det er altså ikke kroppens stress-reaktion, der er skadelig. Men de vedvarende bekymringer om stress, som fastholder os i den onde stress-cirkel. Det er også vigtigt at holde fast i, at stress i sig selv ikke er årsag til hverken blodpropper eller dårlig hukommelse.
Både kroppen og hjernen finder tilbage til de normale funktioner, når stressen er behandlet.
Den seneste forskning omkring stress viser, at det er vores tanker om tanker, følelser og kropslige reaktioner, der har en afgørende betydning for, hvordan vi reagerer, når vi oplever pres og udfordringer.
University of Wisconsin offentliggjorde i 2012 et stort studie, hvor de undersøgte 30.000 mennesker over en periode på 8 år. De undersøgte, hvordan vores tanker om stress påvirker vores fysiske reaktioner og dermed vores helbred. Undersøgelsen viser med tydelighed, at hvis vi tænker, at vores stressreaktioner er sunde for os og hjælper os med at klare udfordringer, reagerer vores krop mere hensigtsmæssigt.
Kort fortalt viser undersøgelsen, at dødeligheden stiger med 43% hvis man kategoriserer sig selv som værende svært stresset, MEN KUN hvis man samtidig mener stress er skadeligt. Hvis man ikke mener stress er skadeligt har man med denne kategorisering den laveste dødelighed af alle. Inklusiv dem, der kategoriserede sig selv lavt på stressskalaen (J Exp Psychol Gen . 2012 August; 141(3): 417–422).
Stress er medvirkende til, at vores kardiovaskulære system bliver stærkere og fungerer mere understøttende, end hvis vi ikke oplevede stress. Endvidere bliver vores kognitive egenskaber bedre, ved at vi bl.a. hukommelsesmæssigt opnår en større kapacitet. Konklusionen er, at vi er skabt til at kunne profitere af stressede situationer, og at det afgørende element er, hvordan vi tænker om stress (Health Psychol. 2012 September; 31(5): 677–684).
Resultaterne fra dette studie var så kontroversielle, at Harvard University gennemførte et kontrolstudie. De udsatte 50 mennesker for en stresstest og målte stressreaktionerne. Alle 50 reagerede stort set på samme måde. Herefter trænede man 25 af de 50 i at tænke anderledes om egen stressrespons – altså at tænke anderledes om egne tanker, følelser og kropslige reaktioner. Herefter stresstestede man alle 50 igen. Dem der ikke var blevet trænet reagerede som ved den første stresstest, men dem der var blevet trænet reagerede nu helt anderledes. De reagerede med langt færre stressreaktioner. Dette studie underbygger således det andet studie ved at vise, at vores tanker om tanker, følelser og kropslige reaktioner, har en afgørende effekt på hvordan vi trives (J Exp Psychol Gen. 141(3): 417–422. doi:10.1037/a0025719. Department of Psychology, Harvard University Department of Psychiatry).
Vi baserer vores arbejde på forskning
STRESS NED NU en del af Knudsen & Hartmann
Smedelundgade 5, 2. sal, 4300 Holbæk | martin@stressnednu.dk | Tlf. +45 31 22 32 41