60% af danske ledere kan identificere stress og mistrivsel, men 71% ved ikke hvordan de skal tackle det.

Det viser en undersøgelse fra AS3, der har spurgt over 200 ledere.
430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag Det svarer til cirka 9% af befolkningen. Op mod hver fjerde sygemelding skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldte på grund af psykosociale faktorer.

Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. Stress er skyld i én million fraværsdage årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser og 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år.

Der findes ingen entydig definition på stress. Der er ingen gennemgående kriterier for at stille diagnosen, og derfor skal vi være opmærksomme på, at forskellige mennesker og behandlere ikke nødvendigvis har samme opfattelse af tilstanden stress.

Der er mange teorier om stress og de forskellige tilgange og metoder. Det er dog fælles for alle teorierne, at symptomer er de samme. Evnen til at håndtere fysiske eller psykiske belastninger afhænger bl.a. af genetiske, tillærte og fysiologiske forhold. Derfor er der lige så mange forskellige måder at reagere på, som der er forskellige individer.

Stress bør derfor i udgangspunktet ikke anses for skadeligt. Når din krop kører op i gear, betyder det blot, at du har en krop, der virker, som den skal.

Hvis du befinder dig i en stresset tilstand dagligt gennem mange måneder, slider det imidlertid på din krop og på din mentale sundhed.

Langvarig ubehandlet stress kan føre til forøget vrede, angst og depression

Nogle mennesker forklarer, at den langvarige stress føles klaustrofobisk. Man får åndedrætsbesvær, mylder-uro i kroppen og trang til at løbe, hoppe og springe langt væk fra tilstanden. Samtidig med, at man føler sig fastlåst, ’nedsmeltet’ og ubevægelig.

Da ordet stress bliver brugt i flæng om tilstande fra almindelig travlhed til noget, der ligner depression. Er det vanskeligt at sætte antal på mennesker med stress.

Men tallene tyder på, at flere hundrede tusinde danskere hver dag føler sig påvirket af stress. Og at mindst 30.000-50.000 hver dag er sygemeldt med stresssymptomer.

Hvordan den enkelte oplever en belastning og dens styrke har betydning for, hvordan man reagerer i den pågældende situation. Hvis man fx får flere opgaver, er der nogle, der synes, det er et stort personligt pres og finder det svært, hvor andre måske synes, det er en spændende og udfordrende situation.   

I følge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020.

Er du i farezonen?

Når vi mennesker oplever stress, opfører kroppen sig som om, at den er i konstant alarmberedskab. Er du truet, kan du flygte eller angribe, hvilket kræver, at kroppen kører i sit højeste gear. Så producerer den en øget mængde af hormonerne adrenalin og kortisol. Det medfører, at hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, og blodsukkeret øges.

Denne fysiologiske reaktion er i udgangspunktet ret nyttig, fordi den gør kroppen i stand til at yde sit optimale i en kortvarig periode.

Strækker denne tilstand sig over længere tid, kan det medføre, at kroppen bliver ude af stand til at finde tilbage til sin hviletilstand. I stedet befinder kroppen sig i konstant alarmberedskab. Det kan i værste fald ende med sygdom.

Fysisk

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Rysten på hænderne
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Tørhed i mund og hals
  • Svedeture
  • Søvnløshed
  • Kvalme

  • Vægttab/øget appetit
  • Mavesmerter
  • Rastløshed

Følelsesmæssigt

  • Irritabel
  • Gradlabil
  • Kortluntet
  • Ængstelig
  • Angst
  • Deprimeret
  • Dårlig samvittighed

Tankemæssigt

  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Mange negative tanker
  • Stort fokus på bekymringer
  • Utilfredshed med sig selv og sin egen formåen
  • Oplever flere trusler

Adfærdsmæssigt

  • Søvnløshed
  • Ubeslutsomhed
  • Sygefravær
  • Ingen humor
  • Manglende lyst til samvær med andre
  • Ugidelig og magter ikke noget
  • Trækker sig
  • Forøgelse af alkohol, nikotin, koffein eller sovepiller
  • Forøgelse af mad, fedt og sukker

Hør mere om vores ydelser STRESS DOWN og STRESS RECOVERY

Kontakt os

STRESS NED NU en del af Knudsen & Hartmann

Smedelundgade 5, 2. sal, 4300 Holbæk  |  martin@stressnednu.dk  |  Tlf. +45 31 22 32 41